Navigation

fino data services logo

Information · E-fakturering

Teknisk beskrivelse af firehjørnemodellen ved udveksling af e-fakturaer

Firehjørnemodellen viser, hvordan en e-faktura kommer fra afsender til modtager gennem Peppol-netværket uden, at hverken afsender eller modtager behøver en direkte, teknisk tilkobling til hinanden. Denne artikel beskriver de fire hjørner: AS4-beskedprotokollen, SML- og SMP-opslagstjenester, og hvilken rolle certifikater spiller.

Hvad er firehjørnemodellen?

Firehjørnemodellen er den arkitektur, Peppol-netværket benytter til at dele elektroniske dokumenter. Den indeholder fire parter, der i Peppols terminologi kaldes de fire hjørner.

Modellens kernefunktion er, at første og fjerde hjørne aldrig kommunikerer direkte med hinanden. Takket være netværkets interoperabilitet kan alle deltagende adgangspunkter kommunikere med hinanden, uden en særskilt kommunikation er påkrævet. Når en bruger er tilsluttet, kan vedkommende nå alle andre brugere i netværket uden at opbygge en separat grænseflade for hver modpart.

Fire-hjørne-modellen
  1. Afsender

    Virksomheden, der udsteder en faktura. I en leverandørs software er dette slutkunden, der opretter en udgående faktura.

  2. Afsenders adgangspunkt

    Modtager fakturaen, verificerer den og sender den videre ind i netværket.

  3. Modtagers adgangspunkt

    Modtager dokumentet fra netværket og overfører det til modtager.

  4. Modtager

    Virksomheden, der modtager fakturaen og viderebehandler den. Modtagersystemet er som regel modtagerens regnskabs- eller DMS-software.

Fordelene ved adgangspunkter

Adgangspunkter fjerner netværksteknologien fra softwareleverandørens hænder og stiller flere funktioner til rådighed, der ellers skulle bygges og vedligeholdes internt.

Standardiseret adgang til netværket: Adgangspunktet skal kun forbindes én gang til Peppol-netværket og fungerer som én enkelt protokol og ét enkelt sæt af formater udadtil, uanset hvilken software der ligger bagved.

Validering før afsendelse: Adgangspunktet kontrollerer udgående dokumenter efter relevante bestemmelser, f.eks. EN 16931 og formatspecifikationer. Det mindsker risikoen for, at fakturaer afvises af modtageren.

Interoperabilitet med kompatible formater: Afsender og modtager deler dokumenter i et format, de begge kan behandle. I Europa er det som regel baseret på EN 16931, mens andre regioner benytter deres egne standarder.

Sikker overførsel med kvittering for levering: Adgangspunktet håndterer hele den krypterede og signerede overførsel inkl. kvittering for levering til modtagende adgangspunkt. Gennem Message Level Status (MLS) bekræfter det desuden, at dokumentet er nået frem til modtagerens modtagersystem og ikke kun til adgangspunktet.

Om en leverandør vil stille disse funktioner til rådighed gennem et certificeret adgangspunkt eller anskaffe dem gennem en eksisterende udbyder er en af de centrale beslutninger i enhver implementering.

AS4: protokollen for overførsler mellem adgangspunkter

AS4 håndterer overførslen mellem afsenderens og modtagerens adgangspunkter. AS4 er en beskedprotokol baseret på ebMS 3.0-standarden og er specificeret i en dedikeret Peppol-profil.

AS4 tilbyder tre egenskaber, der er vigtige i fakturaudveksling

Krypterede overførsler: Beskeder krypteres ved overførsel, så alt indhold er beskyttet.

Signerede beskeder: Beskeden er signeret, så dens oprindelse og integritet kan verificeres.

Leveringsbekræftelse: Leveringen bekræftes med en signeret kvittering. Afsender får dermed bevis for, at beskeden er leveret til modtagerens adgangspunkt. Bemærk: Kvitteringen bekræfter ikke, at modtageren accepterer fakturaen. Det går gennem en separat svarmeddelelse når påkrævet.

Til softwareleverandører: AS4 kører udelukkende i adgangspunktet. Hvis I modtager forbindelsen fra en udbyder, vil I aldrig arbejde med selve protokollen, men i stedet med en grænseflade på et højere niveau.

SML og SMP: hvordan modtageren findes

Før et adgangspunkt kan levere en faktura, skal det vide, hvor den skal sendes til. Det job løses af to tjenester: Service Metadata Locator (SML) og Service Metadata Publisher (SMP).

Hver bruger i netværket har et unikt Peppol-bruger-id. Det består af et skema og en værdi, f.eks. et momsregistreringsnummer eller andet registreringsnummer.

SML er en central service, bygget på DNS. Det fungerer lidt som netværkets adresseliste ved at vide, hvilken SMP der tilhører et bestemt bruger-id.

SMP indeholder brugerens metadata. Det viser, om brugeren kan kontaktes, hvilke slags dokumenter og processer den understøtter, og hvilket adgangspunkt det forbindes gennem.

Processen forløber samlet gennem tre trin: Afsenders adgangspunkt forespørger SML’en om hvilken SMP, der tilhører modtageren. Fra SMP’en modtager den de understøttede formater og den tekniske adresse på modtagerens adgangspunkt. Først derefter sendes dokumentet via AS4 til den angivne adresse.

Softwareleverandører kan også bruge dette opslag aktivt og før afsendelse kontrollere, om en given modtager kan kontaktes via Peppol, og hvilke formater modtager accepterer.

Certifikater og tillidsmodel

For at netværkets adgangspunkter kan stole på hinanden, benytter Peppol sin egen infrastruktur til certifikater, en såkaldt public key infrastructure (PKI).

Alle adgangspunkter modtager et certifikat, der markerer det som en godkendt bruger i netværket. Dette certifikat benyttes til overførsler via AS4 og oplysninger i SMP’en.

Certifikatet gør det muligt for et modtagende adgangspunkt at se, om en indgående besked faktisk kommer fra en godkendt bruger. Resultatet er et lukket tillidsnetværk, hvor kun certificerede adgangspunkter kan udveksle dokumenter.

Ikke-kompatible serviceudbydere kan ekskluderes fra netværket. Det betyder, at deres certifikat gøres ugyldigt, og overførsler ikke længere tillades.

Et certificeret adgangspunkt med eget certifikat kræver medlemskab af OpenPeppol og bevis for, at det opfylder kravene dertil. Det betyder, at systemoperatøren påtager sig rollen som serviceudbyder, den certificerede OpenPeppol-rolle, herunder løbende vedligeholdelse af certifikater og opfyldelse af tekniske krav.

Hvad firehjørnemodellen betyder for softwareleverandører

For softwareleverandører, der tilføjer e-fakturaer til deres produkter, giver modellen en klar opdeling af opgaver. Jeres eget produkt skaber og behandler e-fakturaer, og stiller dem til rådighed for slutkunden. Adgangspunktet tager sig af netværkssiden. Leverandører kan drive det selv eller hente det fra et eksisterende adgangspunkt.

På netværkssiden samler firehjørnemodellen alle individuelle byggeblokke og skaber én kontinuerlig proces. Afsender og modtager forbinder til deres eget adgangspunkt, AS4 overfører dokumentet, SML og SMP bestemmer, hvor det skal hen og i hvilket format, og certifikatet sikrer, at både afsender og modtager er godkendte brugere.

Én enkelt forbindelse er derfor nok til at nå alle andre brugere i netværket. Når man ved, hvordan dette foregår, bliver det lettere at planlægge sin egen implementering og forstå udviklingsfejl hurtigere.

Ofte stillede spørgsmål

I den klassiske firehjørnemodel udveksler afsender og modtager fakturaer gennem deres adgangspunkter. Femhjørnemodellen tilføjer endnu et hjørne, som regel en skatte- eller indberetningsmyndighed, der modtager overførselsdata. Denne model bruges til rapporteringsforpligtelser under løbende transaktionskontrol (CTC) og findes allerede i tilsvarende form i enkelte lande. På europæisk niveau kan det få større betydning med de digitale rapporteringskrav under ViDA. Den specifikke udformning kan variere fra land til land.

En direkte forbindelse ville betyde, at alle virksomheder selv skulle vedligeholde deres egne tekniske forbindelser og formater med samtlige forretningspartnere. Med et stort antal partnere bliver det hurtigt svært at holde styr på og vedligeholde. I firehjørnemodellen behøver hver side kun at forbinde til deres eget adgangspunkt, som da vil håndtere den standardiserede udveksling. En enkelt forbindelse gør det derfor muligt for en deltager at nå alle andre deltagere i netværket uden at oprette en separat forbindelse til hver modpart.

Afsenderens adgangspunkt forespørger SML-opslagstjenesten om den SMP, der er ansvarlig for modtageren. SMP’en viser, om brugeren er registreret, hvilke filtyper den understøtter, og hvilket adgangspunkt den kan nås gennem. Den samme forespørgsel kan også benyttes til at kontrollere en modtagers tilgængelighed og understøttede formater før afsendelse.

Læs videre

E-fakturering i Frankrig
Faktaark

E-fakturering i Frankrig

Frankrig indfører siden 1. september 2026 pligten til e-fakturering i B2B i to trin, med indfasning efter virksomhedsstørrelse for afsendelsen.

Hvad er et Peppol Access Point?
E-faktura

Hvad er et Peppol Access Point?

Et Peppol Access Point er det adgangspunkt, hvorigennem fakturaer og andre forretningsdokumenter sendes ind i Peppol-netværket og leveres fra det.

Hvad er Peppol BIS Billing 3.0?
E-faktura

Hvad er Peppol BIS Billing 3.0?

Peppol BIS Billing 3.0 er OpenPeppols specifikation for fakturaer og kreditnotaer i Peppol-netværket. Den er en applikationsspecifikation (CIUS) af den europæiske standard EN 16931.

Har I flere spørgsmål?

Tal direkte med personerne bag vores produkter. Ingen pitch decks og ingen overflødige salgsprocesser.

Kontakt os